jeg fik at vide i går, at jeg er med i opløbet om et opvarmningsjob for christian juncker på rust d. 27. maj. juncker udgiver sit nye album d. 29. maj og holder sit release party på natklubben på nørrebro.
jeg vil enormt gerne opvarme for ham – både fordi jeg synes, at manden er ret skøn, men også fordi det vil være en ære og en stor oplevelse at spille sådan et job. vi har jo netop spillet på rust, og det gik virkelig godt, så jeg vil elske at gentage succesen.
for at få lov til at spille skal jeg have flest ‘likes’ af de tre kunstnere, som er med i opløbet – de to andre er louise dubiel og christoffer møller. hvis du vil hjælpe mig tættere på målstregen, skal du gå ind på christian junckers facebook-side og klikke ‘synes godt om’ ved mit billede. det synes jeg helt klart, at du skal gøre. her: https://www.facebook.com/photo.php?fbid=10150860280701276&set=a.10150860280306276.467368.192786201275&type=1&theater
men hvis du hellere vil høre christoffer møller eller louise dubiel, skal du selvfølgelig stemme på dem. jeg kender kun louise, og hun er i hvert fald meget spændende.
og uanset, om jeg kommer til at varme scenen op for christian eller ej, så synes jeg, at du skal se og lytte med her. det er christians nyeste, og det er ret godt.
xoxo
lula












